Velkommen til LT Vinimport

Vi er 2 vennepar som elsker vin og som har rejst sammen i mange år. Det var under en rejse til Gardasøen, hvor vi fik anbefalet at køre op til Vincenzi´s vingård i Colá ved Lazise. Her oplevede vi at god vin kan købes til gode priser. Efter flere besøg på vingården gennem årene, blev vi inspireret til at bringe vinene til Danmark og give dig mulighed for at købe vinene gennem os. Så vi startede LT Vinimport i februar 2021 med udelukkende at sælge vin fra Vincenzi.

I oktober 2022 fik vi også vine fra Ghiga Enrico i Piemonte med i sortimentet. Ghiga´s vine er alle bæredygtigt produceret uden brug af Herbicider. Der bruges udelukkende miljøvenlige produkter til pleje af vinmarkerne. Vinene er alle DOC og DOCG som betyder Italiensk vin af bedste kvalitet. Samtidig er vinene fremstillet under ”The green experience”.

I december 2024 var vi heldige med også at få lov til at forhandle vine fra Bergamini som også ligger i Colá ved Lazise. Bergamini er en lille vingård hvor familien har produceret vin siden 1904 og hvor kunsten at fremstille vin er gået i arv fra generation til generation. Vinstokkene dyrkes efter gamle traditioner for at bevare vinene og omgivelsernes unikke karakter.

Vi bor i Fredericia og bor du inden for en radius af 25 km fra Fredericia, bringer vi vinene ud til dig uden beregning ved køb af minimum en hel kasse (6 flasker)